Granitbordplade

Beregn prisen nederst på siden.

Granit er en magmatisk bjergart, som dannes, når magma afkøles under jorden. Denne type sten er ekstremt holdbar og hård. Granit har en slidstærk overflade, som gør, at det er et særdeles velegnet materiale til bordplader.

Granitbordplade i dit køkken

Granit kan på grund af sin vulkanske oprindelse tåle høje temperaturer. En granitbordplades hårdhed gør desuden, at den er særdeles modstandsdygtig over for ridser.
Sammen med evnen til at tåle varmen fra gryder og pander gør dette granit til et særdeles velegnet materiale til køkkenbordplader. En granitbordplade kræver dog som andre sten nogen vedligeholdelse. Granit kan til en vis grad opsuge væsker. Lys granit er mere modtagelig for pletter. Dette undgås dog nemt ved at tørre væsken op så hurtigt som muligt. En granitbordplade er nem at rengøre og med den rette vedligeholdelse vil den holde forevigt.

Med en granitbordplade fra JKS Bordplade får du en granitbordplade med poleret overflade.
Du får ikke bare en flot, men også en solid bordplade, som giver dit køkken et strejf af natur.

Granitbordplade

Køkkenø i Nero Assoluto

Granitpladerne leveres til os som 30 mm. råplader direkte fra stenbruddet, hvorefter vi bearbejder dem til køkkenbordplader. Pladerne er skiveskåret fra store stenblokke, som springes ud med dynamit. Størrelsen på skiverne varierer en smule fra gang til gang, men der skal forventes en samling for hver 2900 mm.
Leveringstid 10-15 arbejdsdage
Vi har primært valgt at arbejde med typerne: Nero Assoluto, Nero Africa Impala, Black Galaxy og Stone White

Nero Assoluto har en dyb sort glød. Den er en populær sten på grund sin finhed og ensartethed.
Den kommer fra stenbrud i Sydafrika.

Nero Africa Impala har et flot farvespil i sort og gråt.
Den kommer fra stenbrud i Sydafrika.

Black Galaxy har en mørk sort overflade med nister i mørkegrå og kobber, som kan ligge i årer og pletter
Den kommer fra stenbrud i Indien.

Steel Grey er en grovkornet og mørkegrå sten.
Den kommer fra stenbrud i Indien.

Stone White er en hvid granit.
Den kommer fra stenbrud i Kina.

Granitbordplade

Hvilken vask skal vælges?
Er du i tvivl om hvilken vask, der passer lige præcis til dig, så gå ind på vores side, hvor vi fremviser vores udvalg af vaske.
1

Har du nogle særlige ønsker?
Ved specielle ønsker, skæve forkanter, rørudskæringer eller andre specielle udskæringer opfordrer vi dig til at kontakte os for en pris – send gerne en skitseret tegning, så har vi de bedste forudsætninger for at give dig et retvisende bud på en pris.

Ved brug af vores online prisberegner er der medregnet bagkant, som følger væggens kontur samt polerede forkanter på 3 sider.

Tolerancen ved stenbordplader er +-4 mm.