Ved opmåling vil der blive foretaget en digital opmåling meget præcist direkte på køkkenelementerne, hvor bordpladen skal placeres, samt af væggens forløb.
Derfor kræves det, at køkkenelementerne er samlet samt fastgjorte.
Det er vigtigt, at der ikke bliver ændret eller rykket på opstillingen eller væggens forløb efterfølgende.
Når opmålingen skal foretages, så skal midlertidige bordplader som udgangspunkt være afmonteret.
2. LEVERING OG MONTERING
Ved levering og montering vil bordpladen blive båret ind og fastgjort på køkkenelementerne.
Der skal derfor være en ryddet tilgang til køkkenet samt foretaget de nødvendige udskæringer til køkkenvaske og kogeplader.
Montering af bordpladen indebærer ikke fugning samt tilslutning af vand, afløb eller El.
Sædvanligvis kan indbæring og montering af bordplade klares på ca. 1 time.
3. PRIS
Prisen for All Risk tillægges automatisk din pris i vores prisberegner.
Da vi ikke kender adgangsforholdene ude ved dig, så kan der i nogle tilfælde være et tillæg til den endelige pris for dette.
Prisen er forudsat, at bordpladen ved montering nemt kan bæres ind, samt at der er klargjort til montering (Køkkenet er ryddet, eventuelt eksisterende/midlertidige bordplader er afmonteret og der er foretaget de nødvendige udskæringer).
Ved indbæring af køkkenbordplade forudsætter det, at der er den nødvendige plads til at bære bordpladen ind (i eksempelvis en trappeopgang).
Hvis bordpladen er meget tung, eller der ikke er den nødvendige plads, vil der afhængigt af forholdene skulle pålægges et tillæg for ekstra mandskab eller alternativt et tillæg til f.eks. lift eller kran.
Når vi kommer ud for at tage mål så vil vi altid vurdere adgangsforholdene, og hvordan vi kan få bordpladen på plads.
Ved du allerede nu at der kan være udfordringer og/eller muligvis brug for lift eller andet, og ønsker en tillægspris på dette er du selvfølgelig velkommen til at kontakte os.